En kvindelig kunstelsker måtte i aftes gribe dybt i lommerne for at sikre sig et af Monets berømte åkande-malerier i Christie's Akutionshus i London. Således nåede billedet op på den nette sum af 385 milioner kroner, hvilket er auktionsrekord for et værk af den franske impressionist.
Populært billede
En skov af hænder skød i vejret, da det berømte Monet-billede 'Le Bassin aux Nymphéas' kom under hammeren. Ifølge New York Times var mindst seks købere interesseret i billedet, der var vurderet til mellem 172 og 225 milioner kroner. Da prisen nåede op på knap 335 millioner, sagde Christopher Burge fra Christie's:
»Tag så lang tid, du skal bruge,« til den unge lyshårede kvinde på forreste række.
Klapsalver
Da Tania Buckrell Pos fra det engelske kunstfirma Arts & Management International købte billedet på vegne af en anonym kunstsamler, brød salen ud i klapsalver.
Den tidligere prisrekord for et Monet-billede blev sat i sidste måned, da billedet 'Jernbanebroen ved Argenteuil' blev solgt til knap 200 millioner.