To ligakampe, en kamp i Liga Cuppen og en enkelt i Europa League.
Så havde den franske fodboldklub Monaco set nok til at smide et trecifret millionbeløb på bordet for 16-årige Willem Geubbels fra Lyon.
Lyon bekræfter på sin hjemmeside, at klubben har solgt stortalentet for 20 millioner euro, hvilket svarer til 149 millioner kroner.
Lyon meddeler, at klubben kan få flere penge ud af salget, hvis Willem Geubbels senere bliver solgt videre fra Monaco.
Angriberen fik 23. september sidste år debut for Lyon, da han efter 83 minutter blev skiftet ind i en ligakamp mod Dijon.
Han var på det tidspunkt 16 år, en måned og en uge gammel.
I december sidste år blev han skiftet ind i yderligere tre kampe; i Europa League mod Atalanta, i ligaen mod Amiens og i Liga Cuppen i en kamp mod Montpellier.
Samlet har Willem Geubbels spillet lige omkring 90 minutter for Lyons førstehold, hvilket svarer til en hel fodboldkamp.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.