En hel landsby, hvor der kun er råd til mad én gang om dagen og brunøjede, beskidte børn, der løber rundt i laset tøj med udspilede maver og bare tæer.
Sangerinden Barbara Moleko, der i øjeblikket er i det nordlige Uganda for at besøge udviklingsprojekter sammen med Folkekirkens Nødhjælp forud for landsindsamlingen den 8. marts, har fået åbnet øjnene for den massive fattigdom, der præger regionen.
- Det har virkelig påvirket mig. At se de ting har gjort mig meget mere taknemmelig for, hvad jeg selv har. Jeg tror, jeg kommer til at være meget mere bevidst om, hvad jeg bruger mine penge på fremover, fortæller hun og fortsætter:
- Derhjemme kan man godt gå ud og bruge penge på mad og drikke uden at skænke det en tanke, uden at tænke på, at 100 kroner måske kan brødføde en hel landsby. Det, synes jeg, er sindssygt, siger Barbara Moleko, der under torsdagens besøg i en landsby uden for Moroto i Karamoja-regionen havde svært ved at holde tårerne tilbage.
- Da jeg stod derude i landsbyen, havde jeg lyst til at give dem alt, hvad jeg havde på mig. Jeg havde lyst til at tage mit ur af, og jeg kiggede flere gange i min taske for at se, om der var noget, jeg kunne give dem.
- Jeg ringede til min kæreste og fortalte, at de havde givet mig en nederdel i gave, og hans svar var "Glemmer de helt, at det er dem, der er de fattige?". Det kan jo godt virke sådan, for selvom de har så lidt, så giver de alligevel så meget, siger hun.
Under turen har hun blandt andet besøgt en landsby, der har haft succes med at oprette låne-spare-grupper, hvor kvinder kan hjælpe hinanden med at spare op og låne ud til hinanden - noget der gør, at de kan starte forretninger og sende deres børn i skole.
Hun har også været ude i en landsby, hvor der i mange år har været kultur for at omskære kvinder, men hvor oplysningsarbejde har minimeret den farlige og smertefulde tradition, der har kostet mange kvinder livet.
- Det har været virkelig overvældende at høre historierne om dem, der er blevet omskåret. Det er vildt, at man kan gøre sådan noget ved et andet menneske og tro, at det er godt. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan gøre det uden at have en fornemmelse af, hvad det gør ved de her kvinder. Det gør mig virkelig vred, siger sangerinden.
- Heldigvis er der fremskridt, og der er mange mænd, der er begyndt at forstå, at omskæring ikke er et tegn på ærbødighed, siger hun.
Selvom indbyggerne er fattige og hårdt prøvede, er den danske sangerinde blevet modtaget som en kongelig i de landsbyer, hun har aflagt besøg. Kvinder har iklædt sig traditionelle dragter og danset stammedans til ære for Moleko, som tak for, at hun har sagt ja til at være ambassadør for organisationen og dermed hjælper til at sprede budskabet om de problemer, landet oplever.
- Jeg kan ikke forstå, at jeg skal hyldes på den måde. Jeg er måske en portal og kan bringe budskabet videre til dem derhjemme, men jeg kan mærke, at jeg har svært ved, at det er mig, der bliver sat i centrum. Det er jo ikke mig, der er superstjerne, det er dem, siger sangerinden.
- Men det betyder meget for mig, at jeg kan fortælle en personlig historie hernede fra, at jeg kan vise billeder og snakke om dem, jeg har mødt på min vej.
- Jeg tror, man skal gøre det her flere gange i sit liv, så man får sat tingene i perspektiv. Så man husker, at det forsvinder ikke, når man tager hjem. Det kan godt være, at det er nogle forfærdelige timer, hvor man virkelig får et realistisk syn på tingene, men det er livet for dem, siger hun.
Newspaq