I den seneste tid har avisen Ekstra Bladet kørt en række historier om, at modekongen Uffe Buchards firma Style Counsel skylder penge til flere tidligere leverandører.
Og da avisen klokken ni tirsdag morgen troppede op foran den populære jetsetters lejlighed ved Gammel Strand i Københavns midtby, nægtede han at svare på spørgsmål om, hvordan han har det med anklagerne.
Til gengæld valgte den gældtyngede trendrådgivers kæreste, Jens Løkke, at forholde sig langt mere aktivt - og aggressivt - til avisens fremmøde.
Den 16 år yngre kæreste kastede sig således over Ekstra Bladets udsendte fotograf. Først nev han den mandlige fotograf, der forsøgte at filme en Uffe Buchard, som var ved at låse sin cykel op.
Derefter blev tv-fotografen slået og sparket, og da det ikke virkede, kastede Jens Løkke sig i stedet over ham med spark og et enkelt knytnæveslag på skulderen.
I et forsøg på at undgå at få flået sit kamera ud af hænderne blev tv-fotografen ifølge Ekstra Bladet nødt til at presse modekonges kærlighed op ad husmuren.
Dette kan man høre på de rystede optagelser, som avisen efterfølgende har lagt ud på nettet.
Kilde: Ekstra Bladet