Det står nu klart, at 69-årige eks-general Ratko Mladic skal udleveres til en international retssag.
Den serbiske domstol har nemlig afvist Ratko Mladics bøn om ikke at blive udleveret til krigforbryderdomstolen i Haag.
Det skriver Reuters.
Mladics afgang fra Serbien kan ske så hurtigt som i løbet 24 timer, fortæller de serbiske myndigheder til Reuters.
Eks-generalen er anklaget for folkedrab under hans belejring af Sarajevo og massakren på omkring 8.000 muslimer i Srebrenica.
Massedrabene skete under den bosniske krig mellem 1992 og 1995.
Mladic har angiveligt helbredsproblemer, og ifølge hans forsvarer er han for syg til at gennemføre en retssag. Det var grundlaget for appellen, der blev indleveret tidligere i dag.
Men det tog altså ikke det serbiske retssystem mere end et par timer for at afgøre, at eks-generalen ikke slipper for at står over for en dommer i Haag.
Serbien har da også tidligere afvist snakken om Mladics helbredsproblemer som et taktisk forsøg på at udskyde en retssag.
Mladic har haft held til at skjule sig i 16 år efter folkemordet i Bosnien.
Kilde: Reuters