Folkene bag Mitt Romney's kampagne har offentliggjort republikanerens skattepapirer.
Det sker, efter at hans partirivaler, herunder Newt Gingrich, har angrebet ham for at være en del af 'etablissementet', den amerikanske elite i New York og Washington D.C. Det skriver New York Times.
Papirerne viser, at Romney står til at skulle betale 35 millioner kroner i skat ud af de i alt 257 millioner kroner henover, han tjente i 2010 og 2011. Det svarer til lidt under 14 procent.
"Jeg betaler de skatter, jeg skal ifølge loven, og ikke en dollar mere. Jeg tror ikke nogen vil have en præsidentkandidat, der betaler mere i skat, end han skylder," siger Romney til et pressemøde.
Romneys lave skatteprocent skyldes, at han tjener sine penge på investeringer. USA har en lav skat på kursgevinster.
"Selvom han har en formue på flere millioner dollars, så betaler Romney en lavere skattesats end amerikanere i middelklassen," siger Bill Burton, en af en interesseorganisation, der arbejder for at få præsident Barack Obama genvalgt til valget i efteråret, til New York Times.
Mitt Romney og hans kone Ann har en formue på over 1,4 milliarder kroner.
New York Times