En midaldrende mand blev her til formiddag fundet død i en lejlighed på Sorgenfrigårdsvej i Lyngby, nord for København.
Det oplyser Nordsjællands Politi, der betegner dødsfaldet som mistænkeligt.
Politiet kan ikke umiddelbart fastslå dødsårsagen og heller ikke mandens identitet.
Ifølge ekstrabladet.dk er der tale om en 46-årig mand, der har ligget død i flere uger.
Han blev angiveligt fundet på toilettet og har fået nogle solide tæsk, siger kilder til avisen.