Danske Jens Tranum Kristensen blev i aftes dansk tid udskrevet fra det argentinske FN-hospital i Haitis hovedstad Port-au-Prince. Her har den 48-årige danske civilingeniør været indlagt, siden han mirakuløst blev reddet ud efter fem dage under murbrokkerne.
Lægerne, der har behandlet danskeren, oplyser til Ekstra Bladet, at Jens Kristensen har det godt, og man derfor har valgt at udskrive ham
Dn danske FN-medarbejder blevet døbt 'Mirakel-Jens' af verdenspressen. Han lå 110 timer under murbrokkerne i den sammenstyrtede FN-bygning - uden at have fået store fysiske skader.
Der er endnu ikke lykkedes for andre end danskerens livvagt og konsulen i Haiti at komme i kontakt med ham. Verdenen venter derfor stadig på Jens Tranum Kristensens egen beretning.
FN-bygningen styrtede sammen efter et voldsomt jordskælv, og en række efterskælv lagde Haitis hovedstad i ruiner.