Når regeringens boligjobordning til nytår skifter indhold til, hvad der er blevet markedsført som en grøn ordning, så kommer det hverken til at gavne miljøet eller skabe ret mange job.
Det viser skøn og beregninger fra flere forskellige ministerier.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skriver blandt andet, at "et forsigtigt skøn" vil være, at CO2-effekten af ordningen "vil have nogenlunde samme størrelsesorden som den hidtidige".
Ministeriet påpeger, at det er "vanskeligt at sætte tal på miljøeffekten". Men samtidig understreges det, at den gamle ordning ifølge et overslag fra Energistyrelsen skånede miljøet for 8000 ton CO2-udledning om året.
Boligjobordningen, som Lars Løkke Rasmussen stillede som betingelse for overhovedet at blive statsminister, blev i sommer genindført med stemmer fra Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.
De to sidstnævnte partier fik - til gengæld for at sikre Lars Løkke Rasmussens valgløfte - føjet ind, at ordningen fra 2016 skal være mere miljørigtig.
Sideløbende viser nye beregninger fra Skatteministeriet, at den nye ordning ventes at øge beskæftigelsen med "knap 300 fuldtidspersoner".
Det skal ses i sammenhæng med, at ordningen ventes at koste 800 millioner kroner i løbet af de kommende to år, hvilket altså medfører en udgift for staten på mellem 2,5 og 3 millioner kroner for hvert eneste nye job.
De nye tal får Socialdemokraterne til at betegne boligjobordningen som en skattelettelse, der er skjult bag tom, grøn snak.
- Partierne bag boligjobordningen slået sig gevaldigt på brystet over effekten på både miljø og beskæftigelse, men det kan det jo bedst betegnes som falsk markedsføring, siger partiets skatteordfører, Jesper Petersen.
- Det ligner i stedet til forveksling en klassisk skattelettelse, og det er da fint nok at prioritere det. Men vi ville hellere have brugt pengene på landets daginstitutioner og i ældreplejen, siger han.
/ritzau/