Forkerte beregninger kan være skyld i en markant fejl i konklusionen i en analyse, som Beskæftigelsesministeriet har foretaget af kontanthjælpsloftets effekt.
Det fortæller Børsen, efter at Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i tænketanken Cepos, har gjort opmærksom på det, han mener er en fejl.
Cheføkonomen siger, at ministeriet i analysen har medtaget kontanthjælpsforløb tilbage fra 2012, selv om kontanthjælpsloftet først blev indført i 2016.
Derfor er konklusionen om, at kontanthjælpsloftet kun har haft en beskæftigelseseffekt på 190 personer, formentlig forkert.
- Det fremgår af analysen, at sandsynligheden for at forlade kontanthjælpssystemet er vokset med 25 procent, efter at kontanthjælpsreformen er trådt i kraft.
- Alligevel skulle den gennemsnitlige varighed af et kontanthjælpsforløb kun være reduceret med én procent, og de to tal er simpelthen ikke konsistente, siger Mads Lundby Hansen.
Han mener derfor, at man skal være yderst forsigtig med at lægge analysen til grund for den politiske debat om kontanthjælpsloftet.
- Jeg kan jo nærmest på daglig basis se, hvordan analysens konklusion bliver brugt på et forkert grundlag.
- Derfor bør ministeriet trække analysen helt så hurtigt som muligt. Den bør ikke optræde på ministeriets hjemmeside, siger cheføkonomen.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu undersøge, om beregningerne holder vand.
Han siger til Børsen, at han har inviteret Mads Lundby Hansen til et møde, og at han vil bede sit ministerium gennemgå tallene én gang til.
- Jeg tager det selvfølgelig alvorligt, når der rejses tvivl om, hvorvidt beskæftigelsesministeriets effektanalyse underestimerer effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, siger han.
Ifølge Mads Lundby Hansen vil ministeriet formentlig skulle bruge to-tre måneder på at nå frem til en foreløbig konklusion på en ny, gennemarbejdet analyse.
/ritzau/