Det er fortsat op til den enkelte læge at vurdere, når der skal hives medicin ned fra den øverste og dyreste hylde.
Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på et samråd om det dyre lægemiddel Spinraza.
I slutningen af maj afviste Medicinrådet på ny præparatet som standardbehandling af patienter med arvelig muskelsvind. Det var tredje gang, det blev diskuteret af rådet, som er en samling fagfolk og eksperter, der vurderer lægemidler.
Rådet udvidede dog anbefalingen til også at omfatte børn med SMA type to, hvis sygdommen viser sig, før barnet er 24 måneder.
- Fælles standardbehandlinger ændrer ikke ved, at det altid er lægen, der træffer beslutning om behandling.
- Medicinrådets anbefaling er vejledende og baserer sig på fageksperternes vurdering af lægemidlets effekt og rådets vurdering af, om den er rimelig i forhold til prisen, siger sundhedsministeren.
Hun peger på, at der er udarbejdet en fælles vejledning for, hvordan lægerne skal forholde sig, hvis de vil afvige fra anbefalingerne, og at der er taget hånd om det i den nye økonomiaftale med regionerne.
- Man kan ikke som patient bestille en behandling. Det ligger ikke i vores sundhedsvæsen, at man bare kan sige, "jeg tror, det her er bedst", siger sundhedsministeren.
Jeppe Jakobsen (DF) peger på, at flere læger skulle have udsat behandlingen af patienter, fordi medicinen er for dyr.
Spinraza er et relativt nyt og dyrt middel, der koster millioner om året for hver patient. Det kaldes "et revolutionerende lægemiddel" af Medicinrådet.
Der er få, der lider af den særlige afart af muskelsvind i Danmark. Tre gange har Medicinrådet vurderet, at pengene er bedre brugt andre steder i sundhedssystemet.
I lande som Sverige og Norge er man mere positivt indstillet over for Spinraza. Her bruges det især til behandling af børn og unge under 18 år.
Sundhedsministeren fremhæver, at hun har rejst sagen blandt kolleger i andre EU-lande.
- Sagen volder udfordringer, for Danmark er ikke det eneste land, hvor selskabets prissætning gør det uhyre vanskeligt, siger ministeren og kalder det en "ublu prissætning".
Hun mener, at myndigheder skal være i stand til at give industrien "et modspil og kræve dokumentation for og rimelighed i de priser, man optager".
/ritzau/