"Jeg har ikke fortrudt denne garanti."
Sådan lyder de første ord fra By- Bolig- og Landdistriksminister Carsten Hansen (S), efter han den sidste tid har været tavs om et løfte til de fynboerne, skriver TV2 Fyn.
Har lovede skriftligt, at der fortsat efter valget vil være en akutfunktion på Svendborg sygehus, hvilket statsministeren fuldstændig afslog på pressemødet i tirsdags.
Selv mener han dog, at der er håb, fordi regeringen nu forhandler med Region Syddanmark om placeringer af akutfunktioner.
"Der er åbnet for, at der kan være to akutfunktioner på Fyn. Det er det nye, og det afgørende er, hvad der kommer ud af den politiske proces," siger han til TV 2/FYN.
Carsten Hansen henviser til sundhedsministeren Astrid Krag (SF), som angiveligt har bedt regionsrådsformand Carl Holst om et nyt udspil, så akutfunktionen kan bevares.
Carl Holst siger dog til TV2 Fyn, at opfordringen er akutfunktionens endeligt i Svendborg, fordi det kræver, at der spares på det nye supersygehus.
Socialdemokrater på Fyn kalder Carsten Hansens løfte for dumt.
"Det er simpelthen for dumt. Det burde han ikke have gjort. Hvis man ikke mener, man kan holde det, skal man lade være med at komme med et skriftligt tilsagn," siger Inge Lundberg, formand for Socialdemokraterne i Middelfart, der kræver en "klar undskyldning" fra Carsten Hansen.
Torsdag var der igen kritiske røster i baglandet på Fyn, der mente, at Carsten Hansen burde have afholdt sig fra at komme med et skriftligt løfte.
- Det er simpelthen for dumt. Det burde han ikke have gjort. Hvis man ikke mener, man kan holde det, skal man lade være med at komme med et skriftligt tilsagn, siger Inge Lundberg, formand for Socialdemokraterne i Middelfart.
Frede Skaaning (S) mener direkte, at løftet kan skade Socialdemokraternes valg på Fyn om fire år.
Kilde: TV2 Fyn