Regningen, der følger med coronavirus, bliver rigtig stor, spår økonomerne, og flere militæranalytikere peger nu på, at det ikke kan undgå at medføre nedskæringer også på forsvarsbudgetterne.
Danmark står som flertallet af de øvrige Nato-lande midt i en omfattende styrkelse af forsvaret med tilførsel af flere penge, som ikke mindst USA's præsident, Donald Trump, har presset voldsomt på for.
Forsvarsministeren afviser, at krisen, der venter, får konsekvenser for den aktuelle genopbygning af forsvaret.
- Vi har et forlig, der gælder flere år ind i fremtiden. Og jeg ser da ingen grund til at gå på kompromis med vores ambitioner, siger Trine Bramsen (S) før et Nato-møde onsdag.
Konsekvenserne af finanskrisen i 2008 på forsvarsbudgetterne i Nato-landene var "umiddelbare, enorme og langvarige". Budgetterne skrumpede mellem 8 og 30 procent.
Det konkluderer den tyske tænketank Tysk Selskab for Udenrigspolitik i en analyse udsendt i sidste uge.
De tre analytikere konstaterer, at Europa nu står over for en krise, der kan få finanskrisen i 2008 til at virke lille og ligegyldig.
- Effekten på de nationale forsvar kan blive ødelæggende, konkluderer de.
Der er et forlig, men der er vel også en økonomi, der skal hænge sammen. Hvis alt bryder sammen, er man så ikke nødt til at lave om på tingene?
- Det har jeg ingen grund til at tro. Det danske forsvarsforlig ligger fast, siger Trine Bramsen.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, konstaterede tirsdag på et pressemøde, at han forventer, at Nato-landene lever op til de løfter, de har givet på den lange bane.
Han anerkender dog, at de kan stå over for betydelige udfordringer.
- Det er klart, at der venter alvorlige økonomiske konsekvenser af coronakrisen. I hvert fald på den korte bane vil det få alvorlige konsekvenser. Ikke alene for økonomien, men også for regeringernes budgetter, siger han.
Stoltenberg mener som Trine Bramsen, at det er for tidligt at sige noget om følgerne på den lange bane.
Chefen for tænketanken Polsk Institut for Udenrigspolitik, Slawomir Debski, siger til det amerikanske medie The Hill, at han forventer at kunne aflæse en umiddelbar konsekvens af krisen på forsvarsbudgetterne.
- Forsvarsbudgetterne vil blive de første ofre. Det gælder specielt i det gamle Europa, siger Debski med henvisning til Vesteuropa.
Den danske forsvarsminister ser modsat også en mulighed for, at forsvarsbudgettet, som med det seneste forlig går mod en forøgelse til 1,5 procent af bruttonationalproduktet i 2023, kan styrkes endnu mere.
- Man kan sige, at behovet for at have et stærkt beredskab bliver endnu mere åbenlyst for dem, som måtte være i tvivl om det.
- Derfor kan man jo også ende i den modsatte situation, at der bliver et større fokus nationalt på, at man har et stærkt forsvar, siger hun.
Når ministeren selv "ser ind i glaskuglen", ser hun, at "truslerne" ikke "er blevet mindre under denne krise".
/ritzau/