Et godstog i Oslo er her til eftermiddag pløjet gennem en bygning og har dræbt mindst tre mennesker, skriver netavisen vg.no.
Der er slået katastrofealarm, og redningsmandskaber i helikoptere lander og letter for at fragte tilredte væk ulykkesstedet.
Blandt de omkomne er en gravid kvinde, bekræfter norsk politi over for vg.no. Ifølge avisens reportere på stedet er det hele et stort kaos af ambulancer og politibiler.
Det norske jernbanevæsen anslår, at ulykken skyldes, at i alt 16 vogne har løsnet sig og er rullet ned ad en stejl bakke for at brage ind gennem en bygning og ud i havet.
De omkomne er eftersigende alle ansatte i den bygning, som den løbske togstamme drønede igennem.