En tragisk påkørsel på Allerød Station kostede lørdag morgen en 18-årig mand fra Farum livet. Politiet man har endnu ikke fundet frem til lokoføren på det tog, der påkørte den unge mand.
Han opdagede nemlig tilsyneladende ikke påkørslen, fordi der var mørkt. Det skriver Frederiksborg Amtsavis.
- Så vidt vi er orienteret ser lokoføren ikke påkørslen, der skete, mens det var mørkt. Senere bliver en lokofører på et andet tog opmærksom på, at der ligger noget, og efterfølgende tog bliver bedt om at undersøge det nærmere. Det er en lokofører, der anmelder ulykken, siger politikommissær ved Nordsjællands Politi, Henrik Rasmussen, til Frederiksborg Amtsavis.
På overvågning fra stationen kan man se, at den 18-årige havnede på skinnerne omkring klokken seks lørdag morgen, men anmeldelsen om ulykken indløb først klokken kvart i tolv om formiddagen.
Af hensyn til de pårørende vil politiet ikke ud med detaljer om, hvordan ulykken skete, men blot at der er tale om en tragisk hændelse.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.