Ti biler i brand giver farlig røg og mega-kø på motorvej

Politiet ved endnu ikke, hvordan en autotransporter og bilerne på dens lad er brudt i brand.

Se flere videoer på Localeyes.dk

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Foto: Dennis Lehamnn/Scanpix/arkiv

Branden i en autotransporter på Vestmotorvejen ved Sorø i vestgående retning er slukket igen.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter kort før klokken 08.30.

Fire biler på ladet er udbrændt. Det var formentligt et sprængt dæk, der var skyld i branden, skriver politiet.

Autotransporteren brød i brand torsdag morgen. På ladet brændte mellem 10 og 12 biler også.

Branden udviklede kraftigt røg, og vagtchef Henrik Karlsen opfordrede derfor tidligere til, at man holdt sig ude af røgfanen.

Anmeldelsen kom klokken 07.35. Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.

Biler kunne stadig passere ved uheldet, men det skabte lang kø. Vejdirektoratet skrev tidligere på Twitter, at der var en forlænget rejsetid på op til 20 minutter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.