En stor eksplosion har kostet over 6o mennesker livet på en politistation i det østlige Sri Lanka.
En container med sprængstof eksploderede pludselig ved et uheld ved en politistation i den østlige del af Sri Lanka.
Sprængstoffet blev opbevaret på politistationen af sikkerhedsmæssige årsager og eksplodere uheldigvis, da politiet var ved at finde noget sprængstof frem, de skulle overlevere til nogle kinesiske entreprenører.
Over 60 mennesker er omkommet ved ulykken, fortæller en talsmand fra militæret.
Blandt de dræbte er de fleste politifolk fra Sri Lanka, men også to kinesere er omkommet ved ulykken. Det skriver BBC.