Fem store bomber har i dag rystet den irakiske hovedstad Bagdad.
Mindst 34 er blevet dræbt og over100 såret, skriver BBC.
En af eksplosionerne var en selvmordsbombe i byens centrum, oplyser en embedsmand fra landets indenrigsministerium.
Eksplosionerne fandt sted i to overvejende shiamuslimske kvarterer i hovedstaden, heriblandt den første selvmordsbombe, der var rettet mod en populær restaurant i Allawi-kvarteret i det centrale Bagdad.
En anden selvmordsbomber slog til i nærheden af den tidligere britiske ambassade i det centrale Bagdad.
Angrebene sker kun to dage efter, at en række selvmordsbomber dræbte mindst 41 mennesker. Med de nye angreb er der sat et foreløbigt punktum for den ro, der fulgte efter sidste måneds parlamentsvalg.