Oprøret i Libyen er en udtømmelig kilde til gruopvækkende historier.
I hovedstaden Tripoli har militærfolk fra det nye styre fundet en massegrav, hvori der angiveligt ligger mellem 200 og 300 lig.
Det skriver flere udenlandske medier.
De mange mennesker er blevet dræbt i kampene mod Oberst Gaddafis militærfolk. Der skulle være tale om afdøde, der er blevet fundet rundt om i byens gader eller på hospitalerne og lagt i massegraven.
Naji al-Issawi, der er kommandør for en enhed under Tripolis Militærråd, har forklaret udenlandske reportere, at der i Libyens hovedstad findes endnu en massegrav, hvori der skulle ligge op til 700 lig.
Sidst i september blev en kolossal massegrav med op til 1200 lig afdækket, men den menes at stamme fra en massakre i 1996, og altså ikke have noget med de nuværende kampe at gøre.
De libyske myndigheder går nu i gang med at identificere de mange lig.