I Danmark får pensionister særlige fordele, når de skal bruge offentligt transport. Men i Tyskland gives der helt andre rabatter til folk over 66 år. Bordellet Pascha i den vestlige by Køln giver nemlig rabat til deres seniorkunder, hvis de kommer om eftermiddagen. Det skriver Reuters torsdag.
"Det eneste, som kunder skal gøre, er at vise os et bevis på alderen. En normal omgang koster 50 euro (cirka 370 kroner, red.) hos os - og nu betaler vi 50 procent af det for disse ældre gæster. Vi tjener ikke lige så mange penge, men vi er ved at etablere os over for en bred aldersgruppe," siger en talsmand for bordellets administrerende direktør til Reuters.
Bordellet havde afprøvet ideen med de særlige seniorrabatter en gang om ugen, inden de besluttede sig for at gøre det til et fast tilbud. Billigperioden gælder klokken 12-17 på alle ugens syv dage.
"Der er stor efterspørgsel, og folk har sandelig gjort brug af tilbuddet. Ældre mennesker er mere aktive, end man skulle tro," siger talsmanden til Reuters.