Århus vil bruge 400 millioner kroner på at renovere det belastede boligområde Gellerupparken.
Tre almene boligblokke skal rives ned og i stedet skal der bygges private ejerboliger og laves nye veje. Samtidig skal området også have en ny butiksgade, og der skal skabes 500 nye arbejdspladser.
Borgmester Nikolaj Wammen forklarer, at tiltagne blandt andet skal sikre en beboersammensætning der minder mere om resten af Århus.
"Det vil sige, at vi får flere ressourcestærke mennesker og familier til at flytte derud, og derfor flere tilbud til, hvordan man kan bo, så der ikke alene er almene boliger men også ejerboliger," siger han til Newspaq.
Det er den hidtil største ændring af et udsat boligområde i Danmark ifølge Nicolai Wammen.
Man regner med at projektet er færdigt 2030 og begynder altså allerede nu. De nuværende beboere skal dog ikke frygte at blive sat fra hus og hjem, når de nye flytter ind, siger borgmesteren.
"Der er en boliggaranti i forhold til de nuværende beboere, og det vil sige, at man vil blive tilbudt en anden bolig i området, hvis man bor i en blok, der bliver revet," lyder fra Wammen.