Milla Jovovich, der blandt andet er kendt fra 'Det femte element', 'Zoolander' og 'Resident Evil'-filmene har nu fået et nyt tilbud, hvor hun skal spille over for Robert De Niro og Edward Norton.
Filmen hedder 'Stone' og skal instrueres af John Curran, der tidligere har lavet filmen 'Kærlighedens slør'.
Stone er baseret på et skuespil af Angus MacLacklan, hvor Jovovich skal spille rollen som hustruen, der er gift med en dømt brændstifter. Den dømte spilles af Norton, der i filmen starter et psykologisk spil med sin tilsynsværge (De Niro), skriver imdb.com.
Optagelserne til filmen starter i dag, hvor filmholdet er taget til Michigan. Edward Norton og De Niro kender allerede hinanden fra tidligere, hvor de i filmen 'The Score' fra 2001 spiller overfor hinanden.
'Stone' får premiere i USA i 2010.