Flere centrale emner er blevet udskudt efter FN's klimakonference, COP25, som blev afsluttet søndag eftermiddag.
Et af dem var spørgsmålet om, hvordan man reducerer udledningen af de skadelige klimastoffer såsom CO2 og metan.
Forhandlingerne er indtil videre udskudt til COP26 i Skotland i 2020.
Men skal der være nogen chance for, at det lykkes at nå til enighed ved klimamødet næste år, kommer EU til at spille en afgørende rolle.
Det siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder ved 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 23 miljø- og udviklingsorganisationer.
- Det kræver, at landene beslutter sig for at komme med klimaplaner. Og der er EU en nøglespiller, siger han.
Som en del af Parisaftalen fra 2015 besluttede verdens lande, at de nationale klimaplaner skulle gås efter i sømmene hvert femte år i et forsøg på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Med de nationale klimaplaner, der ligger der i dag, vil der ske en global temperaturstigning på mere end 3 grader, vurderer FN.
- EU er en af de rigeste landeblokke, der kan gå foran i øjeblikket.
- Derfor er det vigtigt, at EU kommer med sine egne mål for 2030 ret tidligt på året og derefter for eksempel kan gå i dialog med Kina og Indien om, at de sammen går fremad og hæver ambitionsniveauet, siger Troels Dam Christensen.
Hvad får dig til at tro, at andre lande vil følge efter, når EU offentliggør en klimaplan?
- Der er jo ikke nogen garanti for, at landene gør det. Det her er jo et frivilligt regime. Og USA kommer nok heller ikke til at gennemføre det (så længe Donald Trump er præsident, red.).
- Men andre lande som Kina har egentlig nået en erkendelse af, at man skal gøre noget mere. Spørgsmålet er så, hvor meget de vil gøre, og der kommer de til at kigge på EU, siger Troels Dam Christensen.
EU-Kommissionen varslede onsdag i denne uge, at den til sommer vil præsentere en plan for EU's 2030-mål. Den vil indeholde forslaget til en målsætning om reduktion af drivhusgasserne på mellem 50 til 55 procent.
/ritzau/