Miley Cirus er træt af Twitter. Hun mener, det er skadeligt, da det afholder folk fra at opleve det virkelige liv.
Hannah Montana-stjernen har i hvert fald lukket sin konto inde på det sociale netværk, da hun i det hele taget brugte alt for meget tid på internettet. Nu er hun næsten aldrig online.
"Jeg mener, at alle burde forlade Twitter. Jeg synes, Twitter skulle forbydes i det her univers," fastslog den unge sangerinde i et interview med en radiostation i Chicago.
En Miley-fan var dog ikke helt enig i beslutningen om at lukke profilen ned og truede sangerinden med at koge og spise sin kat Fuzzy, hvis ikke hun åbnede profilen op igen.
"Lad mig gøre det klart: Det her er ikke en joke. Jeg laver ikke sjov, selvom nogen vil vælge at tro det. At koge en kat er ikke ulovligt i mit land - det er faktisk en del af vores kultur," lød truslen fra den vrede fan.