Det er nye tider for skuespilleren Mickey Rourke, der efter en lang nedtur nu endelig kan se guldet for enden af regnbuen.
I 80'erne blev han kendt for sin medvirken i filmen '9½ uge', men gik derefter en tid i møde med spritkørsel, sexvideoer og en boksekarriere, der gav det tidligere sexsymbol et arret og opsvulmet ansigt.
Nu er Mickey Rourke tilbage på det store lærred først som showbryder i 'The Wrestler' og nu igen i rollen som den russiske superskurk 'Whiplash' i Iron Man 2, skriver dailymail.co.uk.
Whiplash også kendt som Ivan Vanko har konstrueret sin egen version af Iron Mans superheltedragt og har endvidere udvidet dragten, så han nu også er i stand til at flyve. Derudover er han blevet udstyret med to elektriske piske.
Robert Downey Jr., der spiller Iron Man, kan dermed se frem til en ordentlig omgang smæk, når det tre millioner kroners filmprojekt får premiere.