250.000 dollars. Så meget fik skuespilleren Mickey Rourke tilbudt for at medvirke i en kommende 'Iron Man 2'. Det hævdede flere medier i hvert fald i januar.
Men nu kommer svaret, som mange har ventet på, endelig fra hovedpersonen selv, og Mickey Rourke benægter at han skulle være på rollelisten til filmen.
"Lige nu laver jeg ikke 'Iron Man 2' ", fortæller Mickey Rourke til New York Magazine.
Mickey Rourke, som i år er nomineret til en Oscar for sin rolle i 'The Wrestler', er blandt andet kendt for sin anmelderroste indsats i filmen 'Sin City'.
Den seneste udmelding kommer på trods af, at både Mickey Rourke og Robert Dawney Jr., der spillede rollen som jernmanden begge har talt for at Rourke skulle medvirke i endnu en film.