Jet Li, Mickey Rourke, Dolph Lundgren og Sylvester Stallone er alle på rollelisten til den kommende film The Expendables.
Og nu forlyder det, at endnu en sværvægter i kategorien alle tiders actionhelte, Arnold Schwarzenegger, har sagt ja til en rolle i selv samme film, skriver Empire.com.
Dermed er det meste af det betydningsfulde actionhelt-mandskab samlet for første gang i filmhistorien. Og anmelderne er allerede gået grassat i forventninger til filmen, som endnu ikke har påbegyndt indspilningerne.
Filmen forventes at få premiere i 2010, og det er Rambo-stjernen Sylvester Stallone, der er manden bag det imponerende projekt.
På nuværende tidspunkt mangler Sly kun at få Jean-Claude Van Damme og Steven Seagal med i filmen. Så er alle muskelbundt og actionhelte samlet i noget, der tegner sig til at blive et actionbrag af hidtil usete dimensioner.