Når nu hovedpersonen selv får mere end svært ved at stille sig op og danse i sin nye musikvideo, må folkene bag Michael Jacksons nye single finde andre dansere i stedet.
Men det er ikke alle dansere, der får mulighed for at være med, når "Hold My Hand"-videoen skal i kassen. Det skriver tmz.com.
Folkene bag produktionen søger 10 dansere i alderen 15-25 år. Men de slår samtidig fast, at de ikke vil ansætte nogen, der er organiseret i den fagforenings-lignende organisation 'Dancers Alliance'.
Den beslutning vækker vrede i organisationen, der siden 1988 har repræsenteret dansere, koreografer og danseundervisere.
"Det viser, at produktionen er diskriminerende over for dansere, der er uddannede og som støtter både deres lokalsamfund og deres agenter," siger en repræsentant for Dancers Alliance ifølge hjemmesiden.
Sangen er skrevet af rapperen Akon, der begyndte at indspille den sammen med popkongen i 2007. Akon har færdiggjort nummeret efter Michael Jacksons død i juni 2009.
Kilde: TMZ.com