Det er så sandt, som det er sagt. Der er penge i at dø.
Den afdøde sanger Michael Jackson, som aldrig nåede at gennemføre sit comeback, er ifølge de endelige salgstal for 2009, den bedst sælgende kunster i året, der gik. Kongen af pop solgte 8,2 millioner albums posthumt.
Det er over dobbelt så mange som årets næstbedst sælgende, country-stjernen Taylor Swift, som måtte nøjes med 4,6 millioner solgte. Til gengæld kan hun så prale med at have det bedste sælgende enkelte album i form af 'Fearless', som solgte 3,2 millioner eksemplarer.
Med en tredjeplads over de bedst sælgende viste Beatles igen, at de var verdens største band ved at sælge 3,1 millioner albums, selvom de gik i opløsning for 40 år siden.
Endelig blev der naturligvis også plads til den britiske youtube-sensation, og deltager talentshowet Britain's Got Talent, Susan Boyle, hvis debutalbum 'I dreamed a dream' blev langet over disken ikke mindre end 3,2 millioner gange. det gjorde hende til den fjerde mest sælgende sælgende kunstner i 2009.