Navnet Hoyt-Schermerhorn siger måske ikke så meget, men det er måske en af verdens mest kendte undergrundstogstationer. Det er nemlig her, at den legendariske musikvideo til Michael Jacksons 'Bad' blev indspillet.
Ifølge The New York Post har byrådet, New York Transit og byudviklingssamarbejdet Downtown Brooklyn Partnership derfor valgt, at stationen for fremtiden skal prydes af et kæmpe vægmaleri af Michael Jackson for at ære den afdøde sangers minde.
"Vi ser det her som en mulighed for at Hoyt-Schermenhorns rolle i den amerikanske popkultur og som en turistdestination," siger formanden for byudviklingssamarbejdet Joe Chan til New York Post.
Ideen kommer fra et byrådsmedlem ved navn Letita James. Oprindeligt havde hun foreslået, at stationen skulle opkaldes efter Michael Jackson, men det blev pure afvist af myndighederne, fordi man mente, at det ville forvirre brugerne.
"Efter historien kom ud, har jeg modtaget hundredvis af e-mails og breve fra folk over hele verdenen, som fortalte mig, at jeg ikke skulle give op, for de ville gerne rejse til Brooklyn for at ære Michael Jackson," siger Letita James til avisen.