Rygterne om familieforøgelse i det norske kongehus har floreret i både den norske og udenlandske presse, og nu har kronprinsesse Mette-Marit fået nok.
Kronprinsessen snurrede rundt på hælen, tog sin blomsterbuket under armen og marcherede væk fra pressemødet, efter en journalist fra den norske avis Dagbladet i går spurgte hende direkte, om hun var gravid. Det skriver det norske Se og Hør.
Den norske kronprinsesse havde netop åbnet et pressemøde i forbindelse med et uddannelsesseminar, da det forbudte spørgsmål blev stillet.
Kronprinseparret afviste tidligere på måneden rygterne om, at Mette-Marit ventede sig.
"Vi har ingen umiddelbare planer om det," sagde kronprins Haakon med et smil under et pressemøde den 2. september.