Mette Frederiksen er ifølge en ny måling danskernes foretrukne regeringschef. Men lægger man de to blå kandidaters popularitetstal sammen, er det tæt.
Målingen er fra Voxmeter, og 834 respondenter er blevet spurgt, hvem de foretrækker som statsminister. Her peger 51,7 procent på den nuværende statsminister, mens 48,3 procent peger på en af de blå.
Individuelt får den konservative formand, Søren Pape Poulsen, 25,9 procent, mens Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen får 22,4 i målingen, der er foretaget i perioden 3.-6. oktober blandt 834 respondenter.
Artiklen fortsætter under afstemningen ...
Mette Frederiksen udskrev valget midt i indsamlingsperioden - lige over middag den 5. oktober, og derfor er det altså usikkert, hvor meget valgudskrivelsen har spillet ind.
Politisk kommentator Hans Engell kalder målingen "meget, meget interessant", for valgkampen kommer ifølge ham i høj grad til at handle om personer.
- Mange mener, at det her folketingsvalg bliver lidt en folkeafstemning for eller imod Mette Frederiksen. Hvis det er situationen, kan hun ikke være helt utilfreds med den her måling.
De to borgerlige kandidater går begge en smule tilbage sammenlignet med målingen fra ugen før, mens Mette Frederiksen går lidt frem.
Alligevel hæfter Engell sig ved, at Jakob Ellemann-Jensen i det lange løb har øget sin popularitet.
I den første Voxmeter-måling af kandidaterne foretaget i uge 35 pegede 16,1 procent af respondenterne på ham mod 22,4 procent nu.
- Han er ved at bygge sig op. Han henter også stemmer på Papes problemer, og i disse målinger vil der være en vis genspejling af de generelle meningsmålinger, siger Engell.
I den seneste meningsmåling er rød blok er tæt på at kunne mønstre et flertal. I målingen står rød blok til at få 88 mandater, mens blå blok får 81 mandater.
Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne. Venstre er det næststørste parti med 14,6 procent, mens K ligger til 11,4.
Lars Løkke Rasmussens Moderaterne står med 3,3 procents opbakning og seks mandater stadig til en rolle, hvor han måske vil kunne indtage en position som kongemager i dansk politik. DF står til at ryge helt ud med 1,7 procent.
Målingen skal dog ses i lyset af, at der er en statistisk usikkerhed på 3,0 procentpoint for både rød og blå blok.
Folketingsvalget afholdes 1. november.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.