Baggrunden for invitationen er, at Sidney Lee hævder, at han har en IQ på 152. Og det er ikke bare lidt over gennemsnittet, men rigtig meget over gennemsnittet.
Den normale dansker har en IQ på mellem 90-110, mens alt over 130 er meget højt.
Derfor føler Peter Ring fra Mensa, at det er på sin plads at få afklaret, om Sidney Lee virkelig er så intelligent, for så kan han blive medlem af Mensa, som kun optager folk med en IQ over 130, hvilket betyder, at man er blandt Danmarks to procent klogeste indbyggere.
Peter Ring har derfor offentligt tilbudt den selvbrunede reality-stjerne en test og en bajer som lokkemad, skriver TV 2 Vip.
Men den hopper Sidney Lee ikke på. Han mener ikke, at han har noget at bevise og ønsker derfor ikke at tage imod invitationen om en øl og gratis IQ-test.