Sad du lørdag og krummede tæer over afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix, der nærmest var hjemsøgt af tekniske problemer, så var du bestemt ikke alene.
For selv om mange har travlt med at spå om flow-tvs snarlige bortgang, så ville seerne det anderledes ved det store danske musik-event.
Op imod en million mennesker sad nemlig klinet til skærmene for at følge de otte artisters bestræbelser på at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2023.
Det fremgår af den ugentlige oversigt fra analyseinstituttet
Nielsen.
Ikke færre end 939.000 havde stillet ind på DR og transmissionen fra Arena Næstved.
Og i dagens tal for flow-tv er det faktisk ganske mange.
Således er der da også langt ned til TV"s "X Factor", der kunne mønstre 651.000 seere.
På tredjepladsen på ugens liste ligger "I hus til halsen" med 602.000 seere.
Heino Hansen var på hjemmebane som vært sammen med Tina Müller, men parret måtte flere gange træde vande, fordi der var knas med teknikken, og det har fået kritik fra flere kanter.
Kun de færreste forstår DRs stemmesystem og samtidig var det endnu engang ikke seernes favorit, der gik videre.
Danskerne havde stemt på Nicklas Sonne og sangen “Freedom”, men med juryens stemmer endte det med, at Reiley løb med sejren med nummeret "Breaking my heart”.
Har du læst: