Det går fortsat opad med passagertallet i Københavns Lufthavn, som konstaterede en samlet vækst på 1,2 procent i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.
Det skyldtes i høj grad, at antallet af såkaldte transitpassagerer - som er i København i forbindelse med en mellemlanding - steg med 8 procent.
Det skal ses i sammenhæng med, at der er åbnet endnu flere langdistanceruter til blandt andet Asien. Antallet af langdistancepassager steg således med knap 11 procent.
Fremgangen til trods faldt omsætningen i selskabet med fire procent. Det skyldes, at man sidste år satte flyselskabernes takster for at benytte lufthavnen ned.
Derfor faldt kvartalsresultatet før skat også med 19 procent til 256 millioner kroner.
Lufthavnen er i fuld gang med at udbygge terminaler og øvrige faciliteter, så målet om at nå 40 millioner passagerer årligt i 2040 kan nås.
I 2018 nåede man for første gang over 30 millioner passagerer. Helt præcist benyttede 30.298.531 rejsende lufthavnen sidste år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.