På trods af at Aalborg Lufthavn på sin hjemmeside skriver, at lufthavnens parkeringsplads er overvåget, så står Nordjyllands Politi umiddelbart på bar bund i det, der ligner en banal tyverisag.
Prins Christian så tyveknægte trænge ind på slottet
Nordjyllands Politi hører nemlig gerne fra vidner, som er stødt på personer med fire hjul i armene i eller omkring lufthavnen, skriver Nordjyske.
Anledningen er, at en 48-årig mand fra Brønderslev onsdag aften fik en opringning fra lufthavnen.
Her fik han at vide, at hans bil, som var parkeret på P3-parkeringspladsen, manglede alle fire hjul.
På lufthavnens hjemmeside kan man blandt læse: "På parkeringspladsen er bilerne video-overvåget, og på store skærme følger vagthavende med".