Tænder du for flimmerkassen fredag den 3. februar kan du nemt og bekvemt forbedre din karma. Her kan du nemlig give et bidrag til nogle af dem, der har det meget værre end dig. Det kan DR's 'Danmarksindsamling' hjælpe dig med, og du kan ovenikøbet blive underholdt på samme tid.
Forberedelserne til det store DR-show er nemlig gået i gang, og under spotlightet vil man kunne møde musikalske navne som Medina og Søren Rasted, der som et hold skal dele værtsrollen med de madglade brødrene Price. Kanalens egen Louise Wolff og Mads Steffensen viger pladsen for de to kendis-team, som hver får en time til at heppe på Danmarks sofadyr i en konkurrere om at skaffe det højeste beløb. Og Medina har allerede fundet kampgejsten frem:
"Hvis jeg kunne redde hele verden, så ville jeg gøre det. Men det er svært, hvor man kan og skal hjælpe, siger Medina til bt.dk.
Og Medina er ikke helt ny indenfor velgørenhed. Sidste år stiftede hun og ekskæresten sin egen organisation med det velmenende navn 'Rope of Hope', hvor salget af blandt andet armbånd skulle skaffe penge til fattige i Brasilien. Nu håber hun, at hun med sin medvirken i 'Danmarksindsamling' kan appellere til den unge målgruppe og hjælpe med at stætte fokus på Afrika.
I år vil indsamlingen være til fordel for de tolv største hjælpeorganisationer herhjemme, og pengene vil gå til Afrikas hjemløse børn.