Medina har for tiden travlt med at være Danmarks mest populære sangerinde. Men i mellemtiden har hun lige fået sneget en casting som bond-babe ind, skriver Se og Hør.
Den labre sangerinde var nemlig på en tophemmelig mission i London for en måneds tid siden for at prøve lykken som skuespillerinde. Hvis hun er heldig at blive udvalgt, så får danske Medina rollen som babe i den kommende James Bond film med Daniel Craig i hovedrollen.
Og noget tyder på, at producenterne kigger mod nord i jagten på en ny bond-babe til den nye bond film, 'Bond 23', som er en fortsættelse af den seneste 007-film 'Quantum of Solace'. I følge bladet har hele syv danske piger nemlig blevet prøvefilmet til at skulle være agent 007's dame.
Danmark har før været med i det fine selskab af bond-piger. Men kun en enkel gang i 1997, hvor blonde Cecilie Thomsen var Pierce Brosnans sengekammerat.
'Bond 23' bliver, som navnet måske antyder, den 23. bond film i rækken siden den første film i 1962 med Sean Connery i hovedrollen.
Kilde: Billed Bladet