Den skandaleombruste partyprinsesse Lindsay Lohan har i lang tid levet i Hollywoods overhalingsbane, hvor sprut og stoffer løber igennem branchen som en firesporet californisk motorvej i myldretid. En motorvej der gennem tiderne har efterladt mange kendisser i grøften.
Indtil videre har 23-årige Lohan dog holdt sig på kørebanen. Men måske ikke meget længere.
I hvert fald ikke hvis man spørger flere førende unavngivne amerikanske medier. De tror ikke længere på, at den "on and off" alkohol- og kokain-afhængige skuespiller- og sangerinde klarer skærene.
Ifølge kilder i nyhedsbranchen har flere bureauer allerede skrevet Frk. Lohans nekrolog. Simpelthen for at undgå at stå uforberedt, som de gjorde det ved Heath Ledgers og Brittanny Murphys pludselige død.
"Nyhedsmedier bliver nødt til at være klar. Lige meget hvor chokerende en historie det end må være, så er det bare at gøre sit job, så man er klar, hvis der sker noget. Det kom bag på os alle sammen, da Brittany Murphy og Heath Ledger døde, og det skal ikke ske igen," siger en anonym kilde fra et betydningsfuldt medie. Det skriver bloggeren Perez Hilton på sin hjemmeside.