Jess Thorup kan måske snart lande sig et nyt trænerjob efter fyringen i FC København for en måned siden.
Thorup har sammen med sin agent, den tidligere topspiller Brian Steen Nielsen, været til samtale i den tyske bundesligaklub Stuttgart. Det skriver B.T. på avisens hjemmeside.
B.T. kan vise fotos af Thorup og agenten i lufthavnen i den sydtyske by.
Senere på søndagen beretter det lokale medie Stuttgarter Nachrichten, at Jess Thorup er den ene af to kandidater til at overtage posten.
Samtidig bekræfter klubdirektør Alexander Wehrle overfor mediet, at der afholdes samtaler søndag og mandag.
Jobbet som cheftræner i Stuttgart er for tiden ledigt, efter at ledelsen i mandags fyrede Pellegrino Matarazzo.
Det skete, efter at det blot var lykkedes at hente fem point i de første ni spillerunder af sæsonen.
Søndag lykkedes det dog holdet at tage sæsonens første sejr, da bundproppen Bochum blev besejret med 4-1. I den kamp havde assistenten Michael Wimmer midlertidigt ansvaret.
Jess Thorup blev fyret i FCK 20. september, få måneder efter at han havde gjort FCK til dansk mester.
FCK valgte efterfølgende at forfremme assistenten Jacob Neestrup til cheftræner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.