"Der sker et eller andet, som jeg ikke har indsigt i. Men hun er absolut ikke fokuseret på det, hun laver lige nu"
Den syvdobbelte Grand Slam-vinder, John McEnroe, er forbløffet over Caroline Wozniacki, der igen i går måtte forlade en WTA-turnering i første runde. Det skriver Ekstra Bladet.
Med cifrene 4-6, 5-7 blev Wozniacki sendt ud af Cincinnati Open af nummer 76 på verdensranglisten, amerikanske Christina McHale. Det overrasker den tidligere topspiller.
"Jeg er fuldstændig forbløffet over, hvad jeg lige har set. Hvad sker der med hende?," siger McEnroe til Ekstra Bladet efter kampen.
"Det ser ud, som om hun er totalt blottet for selvtillid lige nu. Hun spiller meget skidt og meget famlende," siger han.
Woazniacki blev i sidste uge sendt ud af Rogers Cup i Toronto i sin første kamp af verdensranglistens nummer 22, italienske Roberta Vinci.
Kilde: Ekstra Bladet og Sporten.dk