I længere tid har kunder hos McDonalds i Pittsburg kunne få lidt ekstra krydderi med deres Happy Meal.
Ved at bestille legetøj i restaurantens drive-in fik de udleveret heroin i stedet for deres mad. Det skriver TV2.
Onsdag aften blev en kvindelig medarbejder fra den verdenskendte fastfood-kæde McDonalds anholdt i Pittsburg, USA. Shantia Dennis, den 26-årige McDonalds-medarbejder blev taget på fersk gerning i at sælge heroin, der var pakket i Happy Meals.
Gennem McDonalds drive-in kunne kunder i første vindue ”bestille noget legetøj”. Kunderne fik i det næste vindue udleveret et Happy Meal, hvori stofferne var pakket, beretter TV2.
Shantia Dennis blev taget af politiet, da hun solgte heroinen til undercover betjente. Hun blev anholdt med det samme. Politiet fandt efterfølgende 50 poser med heroin i restauranten.
CNN forsøgte at få en kommentar fra restauratøren i den pågældende McDonalds, der ikke ønskede at udtale sig, skriver TV2.