Senatet skal i nat stemme om den 700 milliarder dollar store plan, der skal redde den finansielle sektor i USA.
Repræsentanternes Hus forkastede forledes planen, men nu er det Senatets tur til at stemme om den nu reviderede redningspakke.
De to præsidentkandidater Barack Obama og John McCain er begge fløjet til Washington for at deltage i afstemningen.
John McCain advarer om, at det kan ende med en katastrofe, hvis planen ikke vedtages. Også Barack Obama har brugt ordet "katastrofe" om den situation, der vil opstå, hvis Kongressen ikke handler nu, skriver CNN.
Senator Harry Reid, der er demokrat, siger, at planen skal "redde landet og ikke Wall Street og understeger, at "ingen handling ikke er en mulighed".
-Newspaq