Sæt dig godt ind i finansieringsmulighederne, inden du skriver under på kløbet af den nye drømmeøse.
Bilforhandlernes egne lån er nemlig fulde af fejl, det skriver Politiken.
Forhandlerne undlader blandt andet at oplyse om kunderne om gebyrer på lånene, det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Mybanker har lavet for Politiken.
Hos FDM er man kritiske over for forhandlernes lånetilbud.
- For den almindelige forbruger er det uigennemskueligt at finde ud af hvad bilforhandleren tjener på de her lån, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom hos FDM til Newspaq.
Istedet opfordrer FDM til, at man som kunde stiller spørgsmål til stiftelsesgebyrets størrelse, årlige omkostmninger i procent og forhandlerens provision, inden man optager lånet.
- Det er desuden vigtigt.at man spørger ind til det og tjekker, hvad et tilsvarende lån skal koste i en bank, siger Allan Skytte Christensen.
Flere og flere kunder vælger at finansiere bilkøbet med et lån fra forhandleren. Tal fra Leasing og Finans viser, at 35.000 kunder i 2007 tog et lån hos deres bilforhandler, mens tallet sidste år var steget til 75.000 kunder.