De danske arrangører bag European Film Award har udnævnt dagene fra den 1. til den 7. december til Europæisk Filmuge, og det betyder, at europæiske film - gamle som nye - kommer på programmet i biograferne over hele landet.
Dog er hovedfokus på de film, som er nomineret til awards i festivalen, og særligt interessante er de film, som ikke er blevet vist i de danske biografer endnu. Et eksempel er 'Il Divo', der handler om den tidligere italienske regeringsleder Andreotti, eller 'Klassen' af Laurent Cantet, som vandt Guldpalmerne.
"Europæisk film er mindre present i folks bevidsthed end amerikansk. Blandt andet fordi Hollywood har nogle markedsføringsbudgetter, som man slet ikke kan hamle op med i Europa, og fordi europæiske film ikke er bygget op omkring det samme stjernesystem, som amerikanske film er. Derfor er det vigtigt, at vi har fået European Film Award til Danmark, for det giver de europæiske film en chance for at nå folks bevidsthed," fortæller Europærisk Filmuges programchef Susanne Cordes til Politiken.