10 procent af medarbejderne skal fyres. Og prikkerunden starter allerede på torsdag.
Det er scenariet på Danmarks nationalscene - Det Kongelige Teater, skriver Politiken.
Omkring 100 ansatte blive fyret, skriver avisen i dag. Fyringerne vil både ramme udøvende kunstnere og folk i ledelsen.
De mange fyresedler kommer i kølvandet på, at Det Kgl. Teater skal spare næste 100 mio. kroner over de næste fire år.
Det blev besluttet af regeringen og resten af Folketingets partier i midten af november.
Kunsten vil blive ramt, erkender teaterchef Erik Jacobsen.
"Man kan ikke fjerne så mange penge fra et teaters budget, uden at det påvirker den kunstneriske kvalitet," siger han til avisen.
Kilde: Politiken.