Den brasilianske formel 1-stjerne Felipe Massas tilstand er nu stabil efter han i går blev kvæstet under kvalifikationen til det ungarske grandprix.
Han var på operationsbordet i går eftermiddag og har ikke haft yderligere komplikationer i nat, lyder det fra Ferrari-teamet ifølge dr.dk.
"Han skal igennem en CT-skanning i dag (søndag, red.), som vil kunne give mere præcis information," forklarer holdet.
Felipe Massa blev ramt af en 800 gram tung fjeder fra en foran-kørende bil og fik livstruende skader i hovedet. Blandt andet et kraniebrud.