Bloggeren og reality-kendissen Mascha Vang er ikke hjemme, når datteren Hollie Nolia fylder fire år. Det fortæller hun på sin blog.
- Jeg sidder allerede med en knude i maven, fordi det også betyder at jeg ikke er hjemme på Hollie Nolia’s 4 års fødselsdag. Det er en ambivalent følelse på den måde, at jeg føler jeg svigter mit eget barn, men gør noget godt for en hel masse andre, skriver Mascha Vang på bloggen.
Årsagen til, at hun må svigte Hollie Nolia, er, at hun rejser til Tanzania med nødhjælpsorganisationen UNICEF for at hjælpe børn.
Det er tredje gang, hun skal af sted, og denne gang får hun følgeskab af det 18-årige YouTube-fænomen Rasmus Brohave, som for nylig blev kåret som "Årets danske Youtuber".
Hollie Nolia fylder år i morgen, onsdag.
- Så vi lader bare som om hun har fødselsdag på søndag d. 9. i stedet, hvor hele den jyske familie kommer og fejrer hende, skriver Mascha Vang på sin blog.
Rasmus Brohave blev "Årets YouTuber" ved "Guldtuben Awards" i Det Kongelige Teater. Foto: Nikolai Linares/Scanpix