De var ellers gået fra hinanden - Mascha Vang og den danske racerkører Nicolas Kiesa - men nu er kærligheden igen blomstret.
Endda i en sådan grad, at parret overvejer at dele adresse.
Oprindeligt havde de svært ved at få forholdet til at fungere, da den fartglade Kiesa bor udenlands. Men til trods for bruddet, har de ikke kunne holde nallerne fra hinanden. Det skriver SE og HØR.
"Vi har egentlig ikke været sådan rigtig adskilt, men sammen i byen mange gange, forklarer Mascha Vang til Se og Hør og bekræfter rygtet om, at de to kendisser overvejer at flytte sammen, da Kiesa er parat til at flytte fra England og hjem til Danmark igen.
"Vi overvejer seriøst at flytte sammen, men det er så nyt endnu, at der lige er et par ting, vi skal have talt ordentligt igennem forinden," fortæller Mascha Vang til SE og HØR.