I år holder kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ikke jul med dronning Margrethe og prins Henrik.
For første gang har dronningen nemlig sagt ja til at fejre jul i Sønderjylland på Schackenborg hos Marie, prins Joachim og Nikolai og Felix. Det skriver Billed-Bladet.
Normalt holder alle ifølge traditionen jul sammen på Marselisborg Slot i Århus. Men i år er der flere omstændigheder, som gør, at de kongelige har droppet Århus-traditionen og dermed bryder alle traditioner.
For det første er Mary til den tid så tæt på at føde sine tvillinger, at hun er nødt til at blive tæt på Rigshospitalet. Hun er sat til at føde i januar. Derfor fejrer hele familien, inklusiv børnene Isabella og Christian, juleaften i det helt nyistandsatte palæ på Amalienborg, som de rykkede ind i i september.
"Vi glæder os rigtig meget til det. Det gør vi" siger kronprinsesse Mary til Billed-Bladet, da hun bliver spurgt om julen i sit nye hjem.
For det andet skiftes prins Joachim og Alexandra til at fejre jul med deres fælles børn, Felix og Nikolai, og i år er det farmands tur til at have dem og selvfølgelig sin og Maries søn lille prins Henrik. Derfor har de for længst inviteret Margrethe og pringemalen hjem til Schackenborg til juleaften, skriver Billed-Bladet.
Ifølge ugebladet kan Møgeltønder Lirke derfor forvente et større royalt besøg d. 24. december, hvor i hvert fald dronning Margrethe vil møde op til gudstjeneste for at hilse julen ind.